Psalms 52

1Til Sangmesteren. En Maskil af David, 2da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme? 4Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed, 5du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. — Sela. 6Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! — Sela. 8De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende: »Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!«

9 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.